Coronavirus
Må man bade?
Når vi taler om patogene mikroorganismer, dvs. mikroorganismer som vi kan blive syge af, er det normalt bakterier vi tænker på.
Bakterier er encellede mikroorganismer, der er i stand til at formere sig selvstændigt ved deling. De mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier i forbindelse med pool og spabade er bakterier, som Pseudomonas, Legionella, E-coli og mange andre.
Her har man en stor database at trække på, f.eks. ved vi at hvis der opretholdes et klorniveau på minimum 1,0 mg/l i varmtvandsbassiner og spabade, så vil bakterier som Pseudomonas dræbes (den formerer sig i op til 42 grader varmt vand).
Derfor er kravet til frit klor i offentlige varmtvandsbassiner (>34 grader) og spabade: > 1,0 mg/l.
Af andre virusser kan nævnes Hepatitis, leverbetændelse, mæslinger, influenza og mange andre. Der er os bekendt endnu IKKE lavet undersøgelser, der beviser at Covid-19 vira lever i badevand, men det antager vi, at den kan.
MEN der er mange forskellige klasser af virus og Covid-19 virusset er et ”konvolut”-virus, der er omgivet af en membran af lipider og dermed ikke særlig stabil. Derfor må det forventes at Covid-19 let dræbes af klor og andre oxyderende desinfektionsmidler.
WHO skriver i deres ”Technical brief 3 March 2020”, at Covid-19 virus inaktiveres ved: “En effektiv kloring med et frit klorniveau på mindst 0,5 mg/l i 30 minutter ved en pH under 8. Klorniveauet skal være tilstede i hele systemet.”
Wendt & Sørensen’s anbefaling er, at private sagtens kan bade videre i deres pools og spabade, så længe de er raske, ikke har feber OG der er målt en fri klorværdi på mindst 1 mg/l inden de bader.
I eventuelle prøvebade i udstillinger skal der også sikres en fri klor på mindst 1,0 mg/l inden der bades. Og igen sikre at gæster er informeret om, at de skal være sunde og raske for at prøvebade.
Der er ikke data for andre desinfektionsmidler end klor lige pt., så derfor må vores anbefaling gå på, at der anvendes SunWac 12 i spabade (SunWac 3 i indendørs spabade) og HTH klor i pools.
I Baquacil pools bør tilsætningen af Baquacil Shock som er et oxyderende desinfektionsmiddel ske hver uge.
Med ønsket om en god badesæson – trods alt.