Sikker betaling ❙ 14 Dages fortrydelsesret
Guides
Hvordan måler man pH, klor og alkalinitet i poolen?
For at holde din pool ren, klar og behagelig at bade i, er det vigtigt at have styr på vandkvaliteten. De tre vigtigste målinger du skal kende som poolejer er: pH-værdi, klorindhold og alkalinitet.
Med regelmæssige målinger og små justeringer sikrer du, at vandet forbliver bakteriefrit og hverken irriterer hud eller øjne. Her guider vi dig til, hvordan du nemt og sikkert måler dine vandværdier – og hvad du skal være opmærksom på undervejs.
Som poolejer, der bruger HTH-klor, er de tre vigtigste ting at holde øje med:
pH-værdi, klorindhold og alkalinitet (TA). Disse kan måles på flere måder:
Målemetoder:
Scuba 3S (photometer):
Giver meget præcise målinger af frit og bundet klor, pH, cyanursyre og alkalinitet.
Pooltester (håndryster):
Måler frit klor med DPD nr. 1-tabletter.
Måler total klor med DPD nr. 3-tabletter.
Måler pH med Phenol Red-tabletter.
Teststrips:
Bruges til kontrolmåling af alkalinitet (TA).
Vigtige tips ved måling:
Undgå at røre testtabletterne med fingrene – det kan forstyrre resultatet.
Vandet fra testeren skal altid hældes i afløbet, ikke tilbage i poolen.
Tabletter til photometer har sort tekst, mens tabletter til håndrystere har grøn tekst – så du nemt kan kende forskel.
Ideelle vandværdier i en HTH-pool
Jo oftere du tester og justerer vandkvaliteten, jo flottere og mere indbydende bliver din pool. Hvis du vil være sikker på, at vandet er helt rent, bør du altid måle pH og klor, inden du bader.
Bruger du stabiliseret klor, er det også nødvendigt at måle cyanursyre (Cya).
I private udendørs pools er det ikke nødvendigt at måle bundet klor.
Anbefalede værdier:
- pH-værdi: 7,0–7,4
- Frit klor: 1,0–5,0 mg/l (1,0–3,0 mg/l anbefales)
Bundet klor: Så lavt som muligt – maks. 0,5 mg/l
Hvad gør du, hvis værdierne ikke passer?
Hvis dine målinger ligger uden for de anbefalede grænser:
- Justér vandet.
- Vent 4 timer.
- Mål igen.
Vigtigt: Husk at holde cirkulationspumpen tændt under hele processen.
